top of page

Ejerforeningen

Kantorvænget 11

Generelle informationer og dokumenter

  • Der findes en tinglyst deklaration med vedhæftet facadeskitse om lukning af altan/terrasse. Kopi af deklarationen kan fås hos bestyrelsesformanden, men her kan du læse de vigtigste bestemmelser vedrørende lukning:

    Det er frivilligt, om man vil lukke sin altan/terrasse. 

    Man betaler selv for lukningen - det er med andre ord ikke ejerforeningens bord. Dette gælder i øvrigt også afhjælpning af gener, der måtte opstå som følge af lukningen.

    Man kan vælge en hel eller delvis lukning. Inddækningen skal udformes i overensstemmelse med facadeskitsen.

    Der skal bruges skydevinduer med klart termoglas.

    Vinduesrammerne skal være smalle rammer (karm + ramme må højst have en bredde på 125 mm) og være af anodiseret naturfarvet aluminium.

    Ved inddækning af altan på anden sal skal der indsættes en kassette til udluftningskanalerne i taget, så udluftningen ikke hindres. Kassetten skal have samme farve som vinduesrammerne.

    Aarhus kommune kan, efter høring af ejerforeningen, give dispensation fra deklarationen

  • Maling af altaner

    Det er tilladt at male altanerne indvendigt. Farven skal være hvid, og malingen skal vedligeholdes.

    Maling af træværk

    Det sorte træværk omkring døre og vinduer vedligeholdes med maling ca. hvert 3. år. Det skal du selv sørge for, men Ejerforeningen indkøber maling, som udleveres gratis.
    Se kontakt oplysninger for personer der kan udlevere malingen.

  • Arbejdsweekend

    En weekend hen på foråret samles blokkens beboere til rengøring, oprydning og vedligeholdelse på fællesarealerne. Weekend er måske efterhånden så meget sagt, for de senere år har vi kunnet klare det på en lørdag.

    Typisk drejer der sig om:

    • Fejning af parkeringspladsen

    • Maling af affaldsskuret

    • Rengøring af affaldscontainere

    • Oprydning i kælderen

    • Udskiftning af mørnede lister

    • Andre ad hoc-opgaver

  • Betaling til ejerforeningen

    Sørg for at betale til Ejerforeningen til tiden og brug venligst Betalingsservice. Fællesudgifter, varme- og vandbidrag, evt. kælderleje m.m. skal være indbetalt senest den 5. i måneden. Ellers kommer der rykkergebyr (kr. 100,-) på og evt. efterfølgende inkasso. 

    Tilflytning

    Ved tilflytning bestilles navneskilte til dør og postkasse hos formanden. Foreningen betaler skiltene, da vi gerne ser ens skilte hos alle.

    Ved eventuel efterfølgende skiltning, f.eks. ved udleje/fremleje/flere/færre beboere i lejligheden, skiftes skiltene på ejerforeningens foranledning, men for ejerens regning.

     

    Fraflytning

    Ved fraflytning skal man selv sørge for varme-, el- og vandaflæsning og meddele bestyrelsen den nye adresse af hensyn til den følgende afregning af energiforbrug.

    El-aflæsning foretages af NRGi, varme- og vandaflæsning af Brunata.

    Tilflytteren hæfter for forbruget, indtil kassereren modtager aflæsningen.

     

    Faciliteter

    Vi har anlagt en petanquebane, der må anvendes af beboerne. Efter spillet jævnes og rives banen. Redskaberne findes i affaldsskuret.

    Brandsikkerhed

    Af hensyn til brandsikkerheden og forsikringsdækningen er det ikke tilladt at opbevare brandfarlige væsker i kælderen i dunke større end 5 l.

bottom of page